HOLDBESKRIVELSE
Sjov og hyggelige rytmegymnastik for kvinder +20! 😀
Er du vild med bevægelse til musik, og savner du følelsen af fællesskab, energi og sved på panden? Så er Lindholmkvinderne 20+ holdet for dig!
Vi laver rytmisk gymnastik med fokus på kropskontrol, flow og musikalitet. Træningen byder på opvarmning, styrkeøvelser, smidighed og ikke mindst serier og sekvenser med dans og rytmiske bevægelser. Vi arbejder med udtryk og sammenspil – og der er både plads til udfordring og udvikling, uanset om du har gået til gymnastik i mange år eller er ny i rytmeverdenen.
Holdet er for kvinder +20, som ønsker at holde kroppen i gang, bruge sin musikalitet og være en del af et engageret fællesskab. Vi lægger vægt på teknik, timing og træningsglæde – og træner frem mod forårsopvisninger. Kom og vær med – jeg lover sved, smil og hygge!
Tirsdage kl. 20.15 – 21.45 – Fra (august)/september til april
På Niveau 6, sal 6.1-6.3 i DGI Huset Nordkraft
SÆSON & OPSTART
Kom til én eller begge ÅBNE (prøve)træninger på LindholmKvinderne, hvor du, HELT UDEN BEREGNING, kan prøve kræfter med holdet! 😀
ÅBNE TRÆNINGER
| Dato: Tirsdage den 2. September 2025 (uge 36) | Mødested: Niveau 6, sal 6.1-6.3 i DGI Huset Nordkraft | Tid: kl. 20.15 – 21.45 |
| Dato: Tirsdag den 9. September 2025 (uge 37) | Mødested: Niveau 6, sal 6.1-6.3 i DGI Huset Nordkraft | Tid: kl. 20.15 – 21.45 |
Tilmeld GERNE tilhørende begivenhed på Facebook, hvis du overvejer og regner med at komme til en ÅBEN træning – så kan vi danne et lille overblik, hvor vi kan tilpasse træningen til jer (tilmelding er dog IKKE et krav for at deltagelse til de åbne træninger).
SÆSONEN
Efter de to åbne (prøve)træninger i september (uge 36 & 37) starter holdet op for de ordinære træninger. Dette sker fra midt september (uge 38), hvor det herfra er et krav, at man er tilmeldt holdet for at (fortsat) kunne deltage i træningerne fra september og frem til afslutningen af sæsonen i marts/april.
- Aflysninger: Der er ingen træning i skolernesferier; uge 42, uge 52, uge 1 & uge 8, samt evt. påske
- Sæsonafslutning: Holdet afslutter sæsonen med en opvisning af det lærte ved LG lokalopvisning i april! 😀
- Sidste træning: Vil være gangen før eller efter LG Lokalopvisning (mere info fåes på holdet).
INSTRUKTØRTEAMET
Amalie

Instruktør
LindholmKvinderne
Cecilia

Instruktør
LindholmKvinderne
ØKONOMI
På holdet er der udgifter til kontigent, som dækker det administrative ved holdet, som de frivillige instruktører, halleje, faciliteter mm. Udover kontingent vil der forekomme en ekstra udgift til opvisningstøj på max. 750 kr., der vil blive betalt senere på sæsonen, men formentligt før årsskifte.
| Kontingent | Opvisningstøj | Samlet udgift | |
| pr. gymnast | 900 kr. | max. 750 kr. | max. 1.650 kr. |
LOKATION
DGI Huset Nordkraft: Teglværks Plads 1, 9000 Aalborg – Holdet benytter sal 6.1-6.3 på Niveau 6.


