NYHED!
Power Piger
DANSEHOLD FOR PIGER i 2.-3. KLASSE! 😀
Er du vild med at bevæge dig til musik, lære nye gymnastikøvelser og være en del af et stærkt fællesskab? Så er Lindholm Power Piger lige noget for dig!
På holdet arbejder vi med rytmisk gymnastik, dans og masser af spændende bevægelse. Vi øver teknik, koreografi og grundgymnastik, samtidig med at vi udforsker, hvad kroppen kan. Vi træner også spring over gulv, styrke og kondition – alt sammen gennem sjove og varierede øvelser.
Vi nørder detaljerne, så vi sammen kan skabe et sejt og flot opvisningsshow, som vi kan være stolte af, når sæsonen slutter. Der bliver selvfølgelig også tid til leg, grin og masser af god energi. Holdet er for alle piger, der har lyst til at udvikle sig, lære nyt og have det sjovt med gymnastik og dans. Du behøver ikke at være den dygtigste – det vigtigste er, at du møder op med lyst til at deltage, lytte og være en god holdkammerat.
Holdet er ikke udtaget, men vi forventer, at du har lyst til at være en aktiv del af holdet og deltager i træningerne med engagement og godt humør.
INSTRUKTØR

Camilla Klindt
INSTRUKTØR

Janne Lykke
SÆSON START (AUGUST) & TRÆNINGERNE
Mandage kl. 17.00-18.00
På GI. Lindholm Skole i Gymnastiksalen
Første træning er i uge 34 – Mandag d. 17. august 2026
SÆSON AFSLUTNING (APRIL)
Holdet afslutter sæsonen med en opvisning af det lærte ved LG Lokalopvisning i april! 😀 Gangen efter Lokalopvisningen afholdes holdets sidste træning.
TILMELDING
TILMELDING
Der er i år ikke prøvetræninger, som vi kender det fra tidligere. Du skal i stedet være tilmeldt og have sikret dig en plads på holdet – før du møder op til træning.
MEN bare rolig! 💚 Der er stadig plads til at komme i tvivl og fortryde – Læs mere i vores handelsbetingelser. Hvis dette skulle have indflydelse på din overvejelser ift. at din eventuelle deltagelse på holdet – kan du altid kontakte os fra Bestyrelsen! 💚
Du kan benytte dig af dette direkte tilmeldingslink til tilmelding af holdet:
SIKKER DIG PLADS PÅ HOLDET FØR FØRSTE TRÆNING
For at sikre dig pladsen på holdet, skal du tilmelde gymnasten ved at betale holdets kontingent, da vi har samlet det i én betaling.
ØKONOMI
Der vil være en holdudgift på maks. 500 kr. pr. gymnast til opvisningsdragt.
| Kontingent | T-shirt | Samlet betaling |
| 600 kr. | Max. 500 kr. | 1.100 kr. |
Du vil automatisk få tilsendt en bekræftelse for din tilmelding, når betalingen er gennemført. Når du har modtaget denne bekræftelse har du sikret dig en plads på holdet, og kan starte træningen.
Nyhed!
LG Power Piger – Nyt hold, MEN ikke helt nye instruktører 😀



KENDTE INSTRUKTØRTEAM TILBAGE
Holdet er helt nyt – Men I kan godt glæde jer til at se nogle kendte ansigter fra foreningen! 😀 Vores instruktørteam består nemlig af to garvede ansigter, der nu er klat til at danse med jeres piger der går eller skal gå i 2.-3. klasse.
OPVISNINGSDRAGT
Den fine opvisningsdragten bruges til Lokalopvisning og kan bruges til hverdag eller træning efter, samt som et minde for deltagelse på holdet. Den skal ikke leveres retur efter brug.
ARRANGEMENTER
Det er i år foreningens 100 års fødselsdag og vi tager nu hul på LG sæson nr. 100 – Og det skal fejres! 💚
I den forbindelse har vi flere spændende oplevelser i vente til jer! I kan følge med i vores kalender eller hop ind og følg med på vores sociale medier.
LOKATION
Gl. Lindholm Skole: Lindholmsvej 65, 9400 Nørresundby. Power Piger benytter gymnastiksalen.



