BØRNEHOLD
Familieholdet
Instruktør(er):
- Instruktør: Susanne
BØRNEHOLDET (barn 0-5 år)
Træninger:
- Tid: Tirsdage kl. 17.00-17.45
- Sted: Gl. Lindholm Skole, Gymnastiksal
Familieholdets børnehold er et hold, hvor man laver gymnastik sammen med sit barn. Forældrene deltager således aktivt i børnetræningen (fra 17.00-17.45). Holdet er primært for børn fra 0-6 år, men hvis man har mindre søskende på holdet, er større søskende også velkomne til at gå på familieholdet – der vil blive differentieret i bl.a. akrobatik og springbaner, så alle kan lære nyt og udvikle sig gymnastisk.
Træningen vil være bygget op af mange små delelementer, som indfører både barnet og forældrene i gymnastikkens verden. Der vil være en fast struktur med bl.a. samme opstart og afslutning hver gang, så disse er genkendelig for barnet og gør det trygt. Derudover vil hver træning bestå af forskellige ”Rim & remser”, ”Sang & bevægelser”, ”Smålege & Akrobatik”, ”Tilegnede gymnastiske bevægelser”, ”Redskabsbane” & ”Afslapning”.
I slutningen af sæsonen vil der være fokus på at træne frem mod vores fælles opvisning, hvor vi bl.a. øver små rytmiske og akrobatiske serier med børnene. For at kunne deltage på ”Familieholdets børnehold” skal minimum 1 af forældrene være aktive på voksenholdet (dame- eller herreholdet). Holdet er således ikke et almindelig forældre-barn hold.
Når børnetræningen er færdig, følger man sit barn op i klublokalet, hvor der vil blive serveret aftensmad for børnene. (Der er ikke mad til de voksne). Når børnene er hjulpet i gang, går forældrene ned og træner på dame- eller herreholdet (fra 18.00-18.55), mens vores hjælpetræner og nogle andre faste frivillige spiser og leger med børnene.
Familieholdet
Instruktør(er):
- Instruktører: Anne & Nathalie
Træninger:
- Tid: Tirsdage kl. 18.00-19.00
- Sted: Gl. Lindholm Skole, Gymnastiksal & multihal
DAMEHOLDET (mødre)
På ”Familieholdet Damer” arbejder vi med en god kombination af klassisk grundgymnastik, serier og styrketræning. Til hver træning vil der være fokus på at få pulsen op og sved på panden. I løbet af Sæsonen kommer vi til at arbejde med flere forskellige rytmiske serier (med og uden håndredskab), som skal bruges til vores fælles opvisning. Dameholdet er for alle, uanset niveau.
Familieholdet
Instruktør(er):
- Instruktør: Christian
Træninger:
- Tid: Tirsdage kl. 18.00-19.00
- Sted: Gl. Lindholm Skole, Multihal & gymnastiksal
HERREHOLDET (fædre)
”Familieholdet Herre” er et hold for fædre, hvor det gælder om at hygge sig, imens der laves en god gang fysisk træning. Træningen vil hovedsagelig bestå af en god gang floorball med masser af intensitet. Men der vil også være træninger, hvor der vil blive prøvet kræfter med lidt styrketræning og klassisk spring/rytme gymnastik samt forberedelse til holdopvisningen med resten af familieholdet. Herreholdet er for alle, uanset niveau.
Mikrospring & rytme
Instruktører(er):
- Instruktører: Amalie & Cecilie
- Hjælpereinstruktører: Alba & Signe
Børn spring & rytmehold (5-8 år)
Træninger:
- Tid: Torsdage kl. 16.30-17.45
- Sted: Gl. Lindholm Skole, Multihal
Mirkospring og rytme er et hold for alle i alderen 5-8 år der har lyst til at lave en masse gymnastik. Vi skal lege, svinge, hoppe, danse og springe mens vi har det sjovt. Der er plads til alle lige meget om det er første år til gymnastik eller om man har lavet gymnastik før. Vi glæder os meget til en sæson med masser af fart over feltet som ender ud med en fin opvisning ved sæsonens afslutning.
Minispring
Instruktører(er):
- Instruktører: Amalie & Cecilie
- Hjælpereinstruktører: Alba & Signe
Børne springhold (8-12 år)
Træninger:
- Tid: Torsdage kl. 18.00-19.15
- Sted: Gl. Lindholm Skole, Multihal
Minispring er holdet for dig der er mellem 8-12 år og som gerne vil lave en masse springgymnastik. Der vil være fokus på at blive rigtig dygtige til at springe, men vi skal også hoppe, svinge og lege. Der er plads til alle lige meget om man har gået til gymnastik før eller om dette er første gang. Vi glæder os til en sæson med masse af spring og fart over feltet som ender ud med en opvisning ved sæsonens afslutning.
VOKSENHOLD
Bevægelses Værkstedet Nord (BVN)
Instruktør(er):
- Instruktører: Anders & Stephanie
Voksen udtaget rytmehold (+16 år)
Træninger:
- Tid: Mandage kl. 19.30-21.30
- Sted: DGI Huset Nordkraft, Sal 6.8 (Aalborg)
BVN 21/22 skal skydes i gang og vi håber at DU vil være med!
- Vi starter op med en fortræning den 16. August fra 18-21.30 (kom gerne 10-5 min før).
- Udtagelsen ligger den mandag d. 23. August 18-21 – her må man gerne komme i god tid, så vi kan få taget billeder inden udtagelsen starter!
- Begge gange er på Sportsefterskolen Aabybro.
Vi glæder os til en ny og spændende sæson, forhåbentligt uden restriktioner! Som danser på BVN kan du forvente lækre træninger hver mandag 19.30-21.30 i Nordkraft, Aalborg. Anders og Stephanie som har holdet, er begge erfarne bevægere indenfor både dans og gymnastik. Til sammen består deres CV bl.a. KBH REP, Nord Rep, Holstebro Rep, Elitehold, Stepz danseuddannelse, Ollerups Dansekompagni og meget mere – og begge har selv gået på BVN og ved i den grad, hvad det handler om!
De bringer en masse nye spændende bevægelsesmønstre på banen inden for både det moderne og hip-hoppens verden, og glæder sig til at samle det hele til et flot show, som bl.a. skal vises frem til Landstævne 2022 i Svendborg!
Vi glæder os til at se en masse 16+ dansere, som har mod på at svede, dyrke dansen og bevæge sig sammen med os! Lyder det som noget for dig, så skynd dig at tryk deltager, og kom til fortræningen den 16. August!
Vi ses!
DGI Nordjyllands Aspiranthold (rytme)
Instruktør(er):
- Instruktør: Mathilde & Caroline
Træninger:
- Tid: Torsdage kl. 20.00-22.00
- Sted: DGI Huset Nordkraft, Royal Stage (Aalborg)
DGI Nordjyllands Aspiranthold (spring)
Instruktør(er):
- Instruktører: Martin & Peter
Træninger:
- Tid: Torsdage kl. 20.00-22.00
- Sted: DGI Huset Nordkraft, Megahal (Aalborg)
Voksen rytme & springhold (+18 år)
DGI Nordjyllands Aspiranthold, er for dig der bare ikke kan få nok af gymnastikken og socialt samvær.
Holdet er åbent for alle, uanset niveau, men man skal dog være fyldt 18 år før nytår.
Der er mulighed for at prøve kræfter med enten spring eller rytme, uanset om du er dreng eller pige:)
Til træningerne nyder vi at have det sjovt mens vi laver gymnastik, men forventer samtidig også at der arbejdes seriøst med de ting vi laver.
Der vil være to weekendtræninger i løbet af året, hvor vi sveder, griner, hygger, og lærer hinanden bedre at kende.
- Første weekendtræning ligger d. 1.-3. oktober 2021
- Anden weekendtræning ligger d. 17.-19. december 2021
- Skriv dem i kalenderen allerede nu, så du kan være med!
Træninger foregår i DGI huset Nordkraft hver torsdag fra kl.20:00 til kl.22:00.
- Første prøvetræning er torsdag d. 9. september 2021
- Anden prøvetræning er torsdag d. 16. september 2021
Vi ses til en fantastisk sæson!
OBS. Holdet fortsætter på ny, efter den normale forårssæson, fremimod og til Landsstævne i Svendborg 2022.
Herrerytme (NYHED)
Instruktør(er):
- Instruktør: Daniel
Voksen herrerytmehold (+18 år)
Træninger:
- Tid: Lørdag kl. (13-17) 9.30-13.30 (månedligt)
- Sted: Gl. Lindholm Skole, Multihal
Prøvetræninger: Har været afholdt, men hvis man ikke nåede dem, kan man skrive til mig, så kan vi altid lave en aftale.
Herre rytme er for dig, der har lyst til at udfordre og forbedre dig inden for den rytmiske disciplin. I løbet af træningerne kommer vi til at arbejde med forskellige stilarter som deb klassiske rytme, contemporary, hiphop, håndredskaber, show, tricking, capoeira og floor work. Derudover sætter vi fokus på styrke og smidighed rettet mod rytmegymnastik. Holdet er for øvede såvel som begyndere, men der er fokus på, at alle bliver udfordret!
Der vil også blive arbejdet frem mod en 10 minutters opvisning, som selvfølgelig skal vises til nogle forårsopvisninger og evt. Landsstævne.
Datoerne for træningerne før jul er:
- Lørdag d. 18/9 kl. 13.00 – 17.00
- Lørdag d. 16/10 kl. 09.30 – 13.30
- Lørdag d. 13/11 kl. 09.30 – 13.30
- Lørdag d. 11/12 kl. 09.30 – 13.30
Datoer efter jul kommer senere.
Jeg glæder mig til at se jer til en masser lækker herre rytme !!!
OBS! Udover kontingent er det også muligt at betale 75 kr. for enkelttræninger, hvis man ikke kan komme til alle træninger
Basses Hårde Bananer
Instruktør(er):
- Instruktører: Jesper & Kristian
Voksen hockeyhold (+18 år)
Træninger:
- Tid: Mandage kl. 20.00-22.00
- Sted: Nørresundby Gymnasium, Idrætshal
Holdet er for dig der elsker at spille hockey. Holdet består af herre fra 18 år som ønsker en omgang mandehørm og en god gang hockey. Der er ingen kriterier for dine hockey ’skills’. Dem lærer du undervejs. Det er absolut ikke et konkurrence hold men er udelukkende baseret på høj 90’er musik, masser af dårlig humor, en øl i omklædningsrummet og nå ja, så også lige hockey…
Seniorspring
Instruktør(er):
- Instruktører: Emil, Jacob & Torben
Voksen springhold (+20 år)
Træninger:
- Tid: Onsdage kl. 20.00-22.00
- Sted: DGI Huset Nordkraft, Megahal (Aalborg)
Det her det bliver alt hvad du har manglet, nu hvor du ikke har haft mulighed for noget som helst i det forgangende år! Holdet er for gymnaster, der identificerer sig som seniorer i en eller anden grad (20+). Det er ikke et krav at alle led og kropslige funktioner virker optimalt, men vi forventer at humøret og træningsmoralen altid er i top!
Vi ser frem til at kigge på jer!
OBS. Holdet fortsætter på ny, efter den normale forårssæson, fremimod og til Landsstævne i Svendborg 2022.
SENIORHOLD
Motionsherrer
Instruktør(er):
- Instruktør: Jørn
Seniorer herremotionshold (+40 år)
Træninger:
- Tid: Mandage kl. 18.30-20.00
- Sted: Gl. Lindholm Skole, Gymnastiksal
Holdet hvor lattermusklen trænes mest. Vi får rørt alle led og muskler gennem opvarmning og grundtræning med stående og liggende øvelser. Pulsen komme op, begrænset løb og hop så alle kan være med. Afsluttende udstrækning. Mulighed for et spil volleyball til slut. Efter træning mødes de der ønsker lidt ekstra socialt til en øl i klublokalet.
Motionsdamer
Instruktør(er):
- Instruktører: Britta, Marianne & Ulla
Seniorer damemotionshold (+40 år)
Træninger:
- Tid: Tirsdage kl. 19.00-20.00
- Sted: Gl. Lindholm Skole, Gymnastiksal
Friske damer som har lyst til at røre sig og få pulsen lidt op og være med til glad motionsgymnastik er meget velkomne på dette hold. Vi laver grundgymnastik så alle kan være med krydret med små sammensætninger/danse, styrketræning, balancetræning og udspænding/afspænding. I alder spænder vi vidt fra ca. 45-80 år. Holdet har 3 instruktører som skiftes til at undervise, hvorved programmet byder på naturlig variation. Holdet deltager ikke i foreningens lokalopvisning, men vi vægter det sociale sammenhold højt bl.a. med nogle hyggelige kaffeaftener i vores klublokale lige efter træningen samt holder en juleafslutning og sæsonafslutning.
M/K Motion
Instruktør(er):
- Instruktør: Sonja
Senior mænd & kvindemotionshold (+40 år)
Træninger:
- Tid: Torsdage kl. 19.00-20.00
- Sted: Gl. Lindholm Skole, Gymnastiksal
Efter en herlig sommer starter vi atter M/K gymnastik (seniorer). Alle kan være med uanset alder og køn. Vi går hele kroppen igennem og man gør kun det, man kan. Gymnastikken krydres med god musik, der passer til aldersgruppen. Der lægges megen vægt på det sociale. Efter træning går dem der har lyst med op i klublokalet, hvor man kan købe øl og vand. Man behøver ikke at købe noget. En gang om måneden drikker vi kaffe sammen.
OBS. Holdet fortsætter på ny, efter den normale forårssæson, fremimod og til Landsstævne i Svendborg 2022.
HOLD DER MANGLER INSTRUKTØRER
Forældre/barn (1-3 år) (Åbner pt. IKKE)
Instruktører: MANGLER
Træninger:
- Tid: Torsdage kl. 16.00-17.15
- Sted: Gl. Lindholm Skole, Gymnastiksal
Puslingeholdet (3-5 år) (Åbner pt. IKKE)
Instruktører: MANGLER
Træninger:
- Tid: Torsdage kl. 17.30-18.45
- Sted: Gl. Lindholm Skole, Gymnastiksal
JuniorMix (Åbner pt. IKKE)
Instruktører: Ditte & Nichlas (MANGLER tilslutning/medlemmer)
Træninger:
- Tid: Onsdage kl. 18.00-20.00
- Sted: DGI Huset Nordkraft, DGI hallen (Aalborg)
YOGA (Åbner pt. IKKE)
Instruktører: MANGLER
Træninger:
- Tid: Mandage kl. 20.00-22.00
- Sted: Gl. Lindholm Skole, Gymnastiksal
RG 24+ (Åbner pt. IKKE)
Instruktører: MANGLER
Træninger:
- Tid: Onsdage kl. 19.00-21.00
- Sted: DGI Huset Nordkraft, Royal Stage (Aalborg)
Barn af 90’erne (Åbner pt. IKKE)
Instruktører: MANGLER
Træninger:
- Tid: Hver 4. Søndag (4 timer)
- Sted: Ukendt