NYHED

PUSLINGE

Puslingehold (3 – 5 / 6 år)

Vores puslingehold kan åbne på ny, med et nyt instruktør par! 😀 Holdbeskrivelse kommer snarest.

Instruktører:
  • Instruktør: Camilla Klindt & Janne Lykke
  • Opstart: Torsdag den 8. september 2022 (uge 36)
Træninger:
  • Tid: Torsdage kl. 16.30 – 17.30
  • Sted: Gl. Lindholm Skole, Gymnastiksalen
Camilla Klindt
Janne Lykke

FAMILIEHOLDET

Holdleder: Anne Nørhave

Familieholdet er gymnastikholdet for hele familien på et og samme sted. Her træner forældre og børn (under 6 år) først fælles sammen, mens ældre børn og søskende træner samme tid i hallen ved siden af (Mixspring børn). Fædre og mødre træner herefter på et af holdets to voksenhold, mens børnene trygt passes og får aftensmad i foreningens klublokale af faste frivillige kræfter.

Opstart: Tirsdag den 6. september 2022 (uge 36)

BØRNEHOLDET
For børn med minimum én forælder (0 – 6 år)

Familieholdets børnehold er et hold for børn fra 0-6 år med forældre, hvor man laver gymnastik sammen med sit barn. Forældrene deltager således aktivt i børnetræningen (fra 17.00-17.45). Når børnetræningen er færdig, følger man sit barn op i klublokalet, hvor der vil blive serveret aftensmad for børnene. (Der er ikke mad til de voksne). Når børnene er hjulpet i gang, går forældrene ned og træner på dame- eller herreholdet (fra 18.00-18.55), mens vores hjælpetræner og nogle andre faste frivillige spiser og leger med børnene.

På holdet vil der blive differentieret i bl.a. akrobatik og springbaner, så alle kan lære nyt og udvikle sig gymnastisk. Træningen vil være bygget op af mange små delelementer, som indfører både barnet og forældrene i gymnastikkens verden. Der vil være en fast struktur med bl.a. samme opstart og afslutning hver gang, så disse er genkendelige for barnet og gør det trygt. Derudover vil hver træning bestå af forskellige ”Rim & remser”, ”Sang & bevægelser”, ”Smålege & Akrobatik”, ”Tilegnede gymnastiske bevægelser”, ”Redskabsbane” & ”Afslapning”.

I slutningen af sæsonen vil der være fokus på at træne frem mod vores fælles opvisning, hvor vi bl.a. øver små rytmiske og akrobatiske serier med børnene. For at kunne deltage på ”Familieholdets børnehold” skal minimum 1 af forældrene være aktive på voksenholdet (dame- eller herreholdet). Holdet er således ikke et almindelig forældre/barn hold.

  • Instruktør: Camilla Krogsgaard
  • Hjælpeinstruktører: René Kristiansen + 1-2 hjælpeinstruktører
  • Minihjælpeinstruktør: Cille Pedersen
  • Tid: Tirsdage kl. 17.00 – 17.45
  • Sted: Gl. Lindholm Skole, Gymnastiksalen
DAMEHOLDET

Dameholdet er for alle, uanset niveau (mødre)

På ”Familieholdet Damer” arbejder vi med en god kombination af klassisk grundgymnastik, serier og styrketræning. Til hver træning vil der være fokus på at få pulsen op og sved på panden. I løbet af Sæsonen kommer vi til at arbejde med flere forskellige rytmiske serier (med og uden håndredskab), som skal bruges til vores fælles opvisning.

  • Instruktør: Nathalie Nielsen
  • Tid: Tirsdage kl. 18.00 – 19.00
  • Sted: Gl. Lindholm Skole, Gymnastiksalen & multihallen
HERREHOLDET

Herreholdet er for alle, uanset niveau (fædre)

”Familieholdet Herre” er et hold for fædre, hvor det gælder om at hygge sig, imens der laves en god gang fysisk træning. Træningen vil hovedsagelig bestå af en god gang floorball med masser af intensitet. Men der vil også være træninger, hvor der vil blive prøvet kræfter med lidt styrketræning og klassisk spring/rytme gymnastik samt forberedelse til holdopvisningen med resten af familieholdet.

  • Instruktør: Christian Skaaning Nielsen
  • Tid: Tirsdage kl. 18.00 – 19.00
  • Sted: Gl. Lindholm Skole, Multihallen & gymnastiksalen
Anne Nørhave
Camilla Krogsgaard
René Kristiansen
Cille M. Pedersen
Nathalie Nielsen
Christian Skaanning Nielsen

NYHED

MIXSPRING BØRN

(Selvstændigt hold, der også samarbejder med familieholdet)

Børne springhold (0. – 3. klasse)

Mixspring er et hold for børn i 0. – 3. klasse, der har lyst til at lave en masse gymnastik. Vi skal have det sjovt, mens vi leger, svinger, hopper og springer. Der er plads til alle lige meget om det er første år til gymnastik eller om man har lavet gymnastik før. Vi glæder os meget til en sæson med masser af fart over feltet som ender ud med en fin opvisning ved sæsonens afslutning.

Nyt: Deltagelse på dette hold giver adgang til at barn(børn) og tilhørende forældre kan, hvis ønsket, deltage i familieholdets madordning (tilmeldes særskilt) og/eller familieholdets voksendel. Dette hold vil også på den ene eller anden måde blive en del af en fælles opvisning med familieholdet.

Instruktører:
  • Instruktør: Benedikte Nylev
  • Hjælpeinstruktører: Mads Verwohlt
  • Hjælpeinstruktører u/ 18 år: Frederikke Lund & Ida Kristensen
Træninger:
  • Tid: Tirsdage kl. 16.45 – 18.00
  • Sted: Gl. Lindholm Skole, Multihallen
  • Opstart: Tirsdag den 6. september 2022 (uge 36)
Benedikte Nylev
Mads Nørhave Verwohlt
Frederikke Dollerup Lund
Ida Thyrring Kristensen

NYHED

DRENGESPRING

Springhold for drenge (1. – 5. klasse)

[Holdbeskrivelse kommer snart]

Instruktører:
  • Instruktør(er): Cecilie Bjørn + 1 instruktør
  • Hjælpeinstruktører: Alba Keis, Liva Keis & Astrid Lindgaard
Træninger:
  • Tid: Torsdage kl. 16.30 – 17.45
  • Sted: Gl. Lindholm Skole, Multihallen
  • Opstart: Torsdag den 8. september 2022 (uge 36)
Cecilie Bjørn Jensen
Alba Keis Christensen
Liva Keis Christensen
Astrid Bach Lindgaard

NYHED (2021)

MINISPRING

Børne springhold både for piger & drenge (3. – 6. klasse)

Minispring er holdet for dig der går eller skal til at gå i 3. – 6. klasse og som gerne vil lave en masse springgymnastik. Der vil være fokus på at blive rigtig dygtige til at springe, men vi skal også hoppe, svinge og lege. Der er plads til alle lige meget om man har gået til gymnastik før eller om dette er første gang. Vi glæder os til en sæson med masse af spring og fart over feltet som ender ud med en opvisning ved sæsonens afslutning.

Instruktører:
  • Instruktør(er): Cecilie Bjørn + 1 instruktør
  • Hjælpeinstruktører: Alba Keis, Liva Keis & Astrid Lindgaard
Træninger:
  • Tid: Torsdage kl. 18.00 – 19.15
  • Sted: Gl. Lindholm Skole, Multihallen
  • Opstart: Torsdag den 8. september 2022 (uge 36)
Cecilie Bjørn Jensen
Alba Keis Christensen
Liva Keis Christensen
Astrid Bach Lindgaard

NYHED

LINDHOLM JUNIORHOLD

Ungdomshold (7. klasse til 17 år)

Juniorholdet er et hold for alle, hvor vi har et stort fokus på at skabe et godt fællesskab på holdet – her er der selvfølgelig altid plads til leg og sjov undervejs.

Juniorholdet er et gymnastikhold for både drenge og piger, som går/skal gå i 7. kl. (efter sommerferien) op til 17 år. Holdet er for dig, der ønsker at gå til gymnastik og har mod på at lære en masse nye ting, både indenfor enten rytme eller spring (eller begge dele). På holdet vil vi fokusere på teknikken i springene og lære nye spring, samt lære rytmiske sekvenser og momenter. Vi ser frem til at afslutte sæson med opvisninger til foråret 2023!

Instruktør(er):
  • Instruktør(er): Benedikte Nylev + 1 instruktør
  • Hjælpeinstruktører: 1-2 hjælpeinstruktører
Træninger:
  • Tid: Mandage [et sted mellem 18.00 – 21.00]
  • Sted: Gl. Lindholm Skole, Multihallen
  • Opstart: Mandag den 5. september 2022 (uge 36)
Benedikte Nylev

BEVÆGELSES VÆRKSTEDET NORD (BVN)

Voksen/ungdom udtaget rytmehold (+16 år)

BVN 22/23, er et 16+ dansehold, som igen er klar til en ny sæson, i år med Rune Gro-Nielsen som instruktør – Håber I har lyst til at danse, lære, svede og have det vildt sjovt sammen!

Som danser på BVN kan du forvente fede træninger hver mandag fra kl 19-21 i Nordkraft, Aalborg, hvor jeg glæder mig utroligt meget til at udfordre, udforske og arbejde frem mod at skabe et vildt fedt show sammen med jer dansere i den kommende sæson. Jeg er selv tidligere danser på BVN og er netop hjemvendt fra en et-årig danseuddannelse i kbh med masser af inspiration i tasken! Der vil blive fokus på musikalitet, dynamik og kontrol – ofte med afsæt i feltet mellem hiphop og moderne. Desuden kan I se frem til at få besøg af dygtige og inspirerende gæsteinstruktører i løbet af sæsonen.

Hvis det lyder som noget for dig, så kom og vær med til fortræning og udtagelse hhv. d. 22. og 29. august! Vi ses!

Hold information:
  • Instruktør: Rune Gro-Nielsen
  • Fortræning: Mandag den 22. august 2022 (uge 34)
  • Udtagelse: Mandag den 29. august 2022 (uge 35)
Træninger:
  • Tid: Mandage kl. 19.00-21.00
  • Sted: DGI Huset Nordkraft, Sal 6.8 (Aalborg)
  • Opstart: Mandag den 5. september 2022 (uge 36)
Rune Gro-Nielsen