00

 Anne Rasmussen


Jeg har en gymnastikhistorie som gymnast på forskellige hold, lokalforenings- som landsdelshold. Jeg har været tilknyttet Lindholm Gymnastikforening stort set hele mit liv - med forskellige afbræk. Jeg har tidligere selv været gymnast på Rytmisk opvisningshold (nu: Lindholmpigerne), og har den seneste årrække ligeledes været en del af foreningens bestyrelse.
 
Grundlaget for mit instruktørvirke er fra mit højskoleophold i Viborg, hvor jeg også har deltaget på skolens elitehold. Siden har jeg været på diverse inspirationskurser og har selv fungeret som kursusholder.
Jeg har været instruktør på forskellige hold, børne- såvel som voksenhold, bl.a instruktør på Nord Rep. 

Mit daglige virke er fjernt fra gymnastikken da jeg er civilingeniør i Sundhedsteknologi, med specialisering i medicinsk informatik. Jeg er pt. i gang med en PhD indenfor dette område. Privat er jeg bosat blot en spytklat væk fra LG's klublokale hvor jeg bor med min kæreste og vores to dejlige piger! 

Det er min 8. sæson som instruktør for Lindholmpigerne, og jeg glæder mig meget. Både til igen at blive en del af et fedt instruktørteam, men specielt også til at træne og arbejde med jer gymnaster! 

 Hold: Familieholdet børn, Familieholdet mødre & Lindholmpigerne

Lindholm Gymnastikforening | Sanglærkevej 14 | 9400 Nørresundby | Tel. +45 2961 0825 | CVR. nr. 29263299